Mmmm..... cookies...

3. januar 2026

Indkaldelse til ordinært afdelingsmøde

Indkaldelse til ordinært afdelingsmøde

Kære beboer,

Afdelingsbestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere dig til det årlige afdelingsmøde. Mødet er din direkte mulighed for at få indflydelse på din boligafdeling, stemme om budgettet og være med til at vælge, hvem der skal repræsentere beboerne.


Tid og sted:

  • Dato: tirsdag d. 10. februar 2026
  • Tidspunkt: Kl. 18.30
  • Sted: På Kilden

Dagsorden:

  • Valg af dirigent
  • Fremlæggelse af beretningen
    • Bestyrelsen fortæller om året, der er gået i afdelingen.
  • Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år
  • Behandling af eventuelt indkomne forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
    På valg er:
  • ·         Annette Blume, Bestyrelsesmedlem

    ·         Kirsten Stolborg, Bestyrelsesmedlem

    ·         Henrik Dornfeldt, Suppleant

  • Valg til repræsentantskabsmedlemmer
  • Eventuelt
  •  

    Regnskab og budget: Under punkt 3, omdeles senest en uge før afdelingsmødet.
    Forslag til behandling: Ønsker du at stille et forslag til afstemning under punkt 4, skal dette afleveres skriftligt til Lejerbo Forvaltningsgruppe Storkøbenhavn, stkbh@lejerbo.dk eller Gl. Køge landevej 26, 2500 Valby, att. Jeanne Schmøde senest 27. januar 2026.

    Adgang og stemmeret:
    Alle beboere over 18 år har adgang til mødet. Hver husstand har to stemmer, uanset hvor mange personer der bor i lejemålet.

    Du kan læse mere om reglerne for beboerdemokrati på Lejerbos hjemmeside eller følge med i afdelingens dokumenter via Lejerbo selvbetjening.

    Vi håber på at se så mange som muligt til en god og konstruktiv aften.

    Med venlig hilsen
    Afdelingsbestyrelsen

     

    Denne indkaldelse er lagt ind som .pdf fil under Møder/Afdelingsmøder i menuen.