Afdelingen er fuldmuret og består af fritliggende 1-plans rækkehuse opført i 1963-64, med i alt 163 boliger i størrelserne 3-5 rum.
Afdelingen er beliggende i rolige omgivelser, nær rekreative områder.
Nærmeste offentlige transport er bus, ca. 300 m. væk<(>,<)> og Brøndbyøster Station ligger ca. 1 km. væk.
Der er indkøbsmuligheder, skole og daginstitution i umiddelbar nærhed.
Der er beboerrum<(>,<)> og boligerne er udstyret med komfur.
Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat.
El, varme og vand betales direkte til leverandør.
Der er fleksibel udlejning, se nedenfor.
Ventetid
Udlejningen af boligerne i denne afdeling fordeler sig således, at 55% af de ledige boliger udlejes efter fleksible kriterier i prioriteret rækkefølge. 20% udlejes til almindelig eksterne venteliste, tilbydes dog først interne ansøgere. Brøndby Kommune har anvisningsret til 25% af de ledige boliger.
Nedenfor ses den forventede ventetid for fleksible ansøgere:
3 rums - 30-35 år.
4 rums - 20-22 år.
5 rums - 27-30 år.
Nedenfor ses den forventede ventetid for interne ansøgere:
3 rums - 30-35 år.
4 rums - 7-8 år.
5 rums - 9-11 år.
Den forventede ventetid er en beregning, baseret på flere faktorer, herunder fraflytninger, aktive ansøgere m.v. og kan derfor ændre sig.